Udvalgte projekter

Øjet, synet og det at se karakteriserer Synoptik-Fondens kerneområde. Det omfatter optik, optometri og oftalmologi men involverer også bredere fagfelter inden for bl.a. læsning, psykologi, hjerneforskning og det sundhedsfaglige område. Fonden støtter projekter indenfor flere forskellige områder. Du kan se eksempler på støttede projekter herunder.

VIOLA – VIrtuel Okulær Læringsplatform
VIOLA – VIrtuel Okulær Læringsplatform

Diabetisk nethindesygdom er den hyppigste komplikation til diabetes, og i Danmark udføres årligt over 100.000 øjenscreeninger. Dette er yderst ressourcekrævende, da alle skal analyseres af en øjenlæge. For at afhjælpe denne byrde, har afdelingen for øjensygdomme på OUH udviklet en virtuel læringsplatform, VIOLA, hvor øvrige sundhedspersoner vha. interaktiv læring kan certificeres til opgaven.

Afdelingen har ønsket mulighed for at udbrede VIOLA, så den kan benyttes af andre faggrupper og derved kunne flytte ressourcer i sundhedsvæsenet, sikre tidlig opsporing af sygdommen og øge muligheden for bopælsnær screening.

Synoptik-Fonden har bevilleget midler til at designe et optikerkursus, tilføje en engelsk version samt udarbejde et adaptivt læringsmodul til recertificering.

Professoratet i øjensygdomme hos børn
Professoratet i øjensygdomme hos børn

I efteråret 2022 bevilligede Synoptik-Fonden midler til et fem-årigt professorat i øjensygdomme på Københavns Universitet/Rigshospitalet.

Line Kessel tiltrådte professoratet i 2024 og har via professoratet blandt andet stået for udarbejdelse af en retningslinje for håndtering af myopi i barneårene og et med et systematisk review, som gennemgår alle offentliggjorte studier på interventioner mod myopi i barneårene.

FOREVER
FOREVER

FOREVER-projektet (FOREVER: Finding Ophthalmic Risk and Evaluating the Value of Eye exams and their predictive reliability) er et tværfagligt forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalets Øjenafd. og Synoptik A/S.

Projekt FOREVER undersøger:

1. Betydningen af livsstilsfaktorer, alment helbred, biomarkører og genetisk baggrund for udvikling og progression af øjensygdomme

2. Identificerbare karakteristiske og abnorme fund ved øjenundersøgelser, som kan prædiktere såvel senere udvikling af synstruende øjensygdomme som systemiske sygdomme

3. Muligheden for at inddrage optikere i privat regi i opsporing af øjensygdomme og herigennem sikre tidlig henvisning af relevante personer til undersøgelse og behandling hos øjenlæger

Projektet er Synoptik-Fondens største, enkeltstående bevilling til dansk øjenforskning nogensinde. I foråret 2021 bevilligede Fonden godt 14 mio. kroner til projektet. I foråret 2024 har fonden ydermere bevilliget 2.693.470 kr. til en post-doc til projektet. Og endelig har fonden med en bevilling på 506.763 kr. sikret projektets drift frem til 2028.

Læs mere om FOREVER på projektets hjemmeside og se mere om projektet nedenfor.

Projekt børn og unges syn
Projekt børn og unges syn

Der er i dag en del data og stor bevågenhed om børn og unges overvægt, motion, deres tænder, ryge- og alkoholvaner, men ganske lidt om deres syn og de mulige konsekvenser, det kan have for læring og uddannelse.

Ikke alle børn med synsproblemer bliver opdaget rettidigt.
Det har Synoptik-Fonden forsøgt at ændre på siden 2020, hvor vi lancerede den første informationskampagne, der skal sikre, at flere børn med synsproblemer bliver opdaget.

Siden er flere kommet til – du kan se et eksempel på den seneste her

For at styrke fokus på børnenes syn har Synoptik-Fonden fokus på 9 typiske og synlige tegn på mulige synsproblemer hos 5-7-årige børn, som bl.a. lærere og pædagoger kan være opmærksomme på i deres hverdag sammen med børnene. Håbet med kampagnerne er, at mere viden kan bidrage til, at færre børn i fremtiden går rundt med uopdagede synsproblemer.

Selvom vi i Danmark screener børns syn langt hyppigere end vores nordiske naboer, så er det langt fra alle børn med synsproblemer, der bliver opdaget rettidigt.

Det viser et forskningsprojekt under Synoptik-Fondens flerårige projekt ’Børn og Unges Syn’. Lisbeth Sandfeld, ph.d. og overlæge ved Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde er en af de forskere, som har deltaget i projektet. Ifølge hendes forskningsresultater er to ud af tre af de 5-7-årige, der har behov for briller eller behandling af synet, ikke blevet opdaget ved de obligatoriske synstest.

For Synoptik-Fonden er målet med det opfølgende initiativ, at flere børn med synsproblemer bliver opdaget rettidigt, hvis flere voksne får kendskab til typiske tegn på mulige synsproblemer såsom klager over hovedpine, koncentrationsbesvær og udfordringer med finmotorikken.

Kampagnerne tager alle udgangspunkt i at informere nøglepersoner omkring børnene om de tegn på dårligt syn, der kan observeres i den daglige leg og undervisning, og kampagenerne forsøger at give de voksne nye redskaber til at opdage de børn, der har udfordringer med synet.

Plakater med de 9 synlige tegn på mulige synsproblemer, som de voksne kan holde øje med hos børnene, indgår i det kampagnematerialet, der blandt andet har været sendt ud til alle landets skoler, børnehaver og til sundhedsplejen.

Med materialet følger også en opfordring til at hænge plakaterne op i personalerum, klasseværelser o. lign. steder, hvor den er synlig og minder om de 9 tegn i hverdagen.
Hvis man som lærer eller pædagog har en mistanke om et muligt synproblem hos et barn, opfordrer kampagnen til, at man taler med barnets forældre om det.

For at styrke kendskabet til børns syn har fonden som et led i kampagnen i samarbejde med SundhedsTV produceret tre film, der sætter fokus på barnets syn og indikatorer på synsproblemer.

Baggrund for kampagnen
  • To ud af tre af de 5-årige børn, der har brug for briller eller anden synsbehandling, bliver ikke opdaget rettidigt.
  • Børn ved oftest ikke selv, at de ser dårligere end andre og siger derfor ikke selv til.
  • Der vil derfor ofte være et eller flere synlige tegn på børns synsproblemer, som er gode at kende og holde øje med for de voksne i børnenes hverdag.
Hold øje med børnene
  1. Barnet klager over hovedpine
  2. Barnet har synlig skelen, også bare en gang i mellem
  3. Tager teksten meget tæt på under læsning
  4. Dækker for eller lukker det ene øje
  5. Er tydeligt generet af lys
  6. Virker klodset eller har problemer med finmotorikken
  7. Har problemer med at se ting, der er langt væk
  8. Har svært ved at sidde stille og koncentrere sig
  9. Er træt i øjnene og gnider sig i dem
Inspirationsark om børns syn til sundhedsplejen

Udover kampagnens plakat er der udarbejdet et inspirationsark om børns syn, som er sendt ud til sundhedsplejen på alle landets skoler.

Inspirationsarket er målrettet sundhedsplejen og skal være med til at styrke sundhedsplejens viden om børns syn og på den måde skabe et fælles afsæt for at finde og hjælpe endnu flere børn med mulige synsproblemer. Her spiller sundhedsplejen en vigtig rolle, fordi både forældre, lærere og pædagoger anser dem for at være en central institution i forhold til børns sundhed.

Inspirationsarket er udarbejdet i samarbejde med øjenfaglige eksperter og indeholder viden om synstavler, synsprøver, synsproblemer og en uddybning af de typiske tegn på dårligt syn, der også optræder på plakaten. Inspirationsarket er udarbejdet på baggrund af interviews foretaget med en lang række sundhedsplejersker fra alle dele af landet i foråret 2019. Størstedelen af de interviewede efterspurgte mere materiale og viden om børns syn og gennemførelse af synsprøver. Interviewene blev foretaget som et led i projektet Barnets Syn.

Du kan bestille kampagneplakaten her og inspirationsarket her

Baggrund for kampagnen

Baggrunden for den nye kampagne er projektet ’Barnets Syn’, der – udover Lisbeth Sandfelds forskning – også bygger på en forudgående afdækning af hvilke indikationer på synsproblemer, der kan være hos børn i alderen 5-7 år. Afdækningen blev iværksat af Synoptik-Fonden og omfattede Danmark, Norge og Sverige. Den viste, at det ikke er muligt at udpege enkeltstående validerede indikationer på dårligt syn hos børn, men at der er stort sammenfald mellem de indikationer, der beskrives i de tre lande på tværs af videnskabelig litteratur, officielle retningslinjer samt informationsmateriale fra sundhedsfaglige organisationer. Efterfølgende har en sundhedsfaglig styregruppe* udvalgt 9 observerbare indikationer til informationskampagnen.

Referencer

– Sandfeld et al. (2019). Analysis of the current preschool vision screening in Denmark.
– Sandfeld et al. (2018). Ophthalmological data on 4.5- to 7-year-old Danish children.

Afdækning af indikationer

– Afdækningen af indikationer er gennemført af Komiteen for Sundhedsoplysning.
Den går på tværs af Danmark, Norge og Sverige og omfatter:
– Videnskabelig litteratur, artikler m.v.
– Informationsmaterialer og anbefalinger fra nationale styrelser og ministerier
– Informationsmaterialer fra organisationer og sundhedsfaglige
– Primærsektoren hos hhv.:
– sundhedsplejen
– almen praksis
– privatpraktiserende øjenlæger.
– Sekundær sektor, dvs. hospitalsøjenlæger

*Styregruppen bestod af:

– Lisbeth Sandfeld, overlæge og Ph.d., Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
– Inger Holst, skele-terapeut, Sjælland Universitetshospital, Roskilde
– Susanne Rank Lücke, sundhedsplejerske, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
– Merete Rubeck Petersen, praktiserende læge
– Anette Slyngborg, klinisk fagspecialist og master i optometri, Synoptik A/S
– Steffen Heegaard, professor, dr.med. klinisk professor ved SUND og overlæge i øjensygdomme Rigshospitalet/Glostrup,
øjenafdelingen og patologiafdelingen
– Grethe Ebert Jacobsen, sekretariatsleder, Synoptik-Fonden

Synsscreening af Børn i Grønland
Synsscreening af Børn i Grønland

Synoptik-Fonden bevilligede i 2021 midler til Læge Nick Duelunds ph.d.-projekt, der havde til formål at sikre synsscreening af grønlandske børn før de begynder i skole. Nick Duelund forsvarede sin ph.d.afhandling i Nuuk i september 2024. Synoptik-Fondens formand Jørgen Kjergaard Madsen var tilstede ved projektets afslutning.

Du finder afhandlingen her: PhD Thesis – Nick Duelund – with logos

Synoptik-Fonden er stolt over at have bidraget til en forbedring af synet hos de konkrete børn, der har deltaget i projektet og ikke mindst over den forskel projektet forhåbentlig kommer til at betyde for de grønlandske børn, der fremadrettet får opdaget synsudfordringer tidligt i deres liv i årene, der kommer.

Du kan læse mere om ph.d.-projektet her:
https://sermitsiaq.ag/to-tre-boern-synsproblemer-opdages-sent
https://knr.gl/da/nyheder/b%C3%B8rn-med-synsproblemer-bliver-overset

Projektet fik allerede før dets afslutning en del opmærksomhed sammen med den kampagne Synoptik-Fonden har bevillget midler til og som blev sat i gang i Grønland i efteråret 2022.


I marts 2022 vandt Nick Duelund ph.d.-cupen i Grønland (Paasisavut) (Fotograf Emil Stacy) – og læs i artiklerne herunder, hvorfor synscreening af børn har Nick Duelunds særlige opmærksomhed.

Fra videnskab.dk

https://videnskab.dk/krop-sundhed/mange-groenlandske-boern-faar-livslange-synsskader
https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-kan-godt-vaere-voldsomt-allerfoerste-groenlandske-phd-cup-afholdes

Fra knr.gl

https://knr.gl/da/nyheder/vinder-af-paasisavut-nu-kan-jeg-faa-mit-budskab-endnu-laengere-ud
https://knr.gl/da/nyheder/nick-duelund-vinder-forskerdyst-med-en-personlig-fortaelling

Fra sermitsiaq.ag

https://sermitsiaq.ag/groenlandshistoriefoerste-oejenlaege-vej

Barnets Syn – Grønland
Barnets Syn – Grønland

Indsats til lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sundhedspersonale og optikere om ni synlige tegn på mulige synsproblemer hos 5-7-årige børn i Grønland.

Ikke alle børn med synsproblemer bliver opdaget rettidigt. Det havde en indsats fra Synoptik-Fonden til formål at ændre på for børn i Grønland.

Selvom børnenes syn screenes i forbindelse med børneundersøgelser, er det langt fra alle børn med synsproblemer, der bliver opdaget rettidigt. Og for de mindste kan det give en svær skolestart. Indsatsen i Grønland skulle bidrage til, at endnu flere voksne bliver bedre rustet til at spotte børn med mulige synsproblemer.

I samarbejde med grønlandske myndigheder og fagpersoner blev indsatsen målrettet Grønland, både med hensyn til materialer og modtagere. Indsatsen var et samarbejde mellem Departement for Sundhed, Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Synoptik-Fonden.

For Synoptik-Fonden var målet med indsatsen, at flere børn med synsproblemer bliver opdaget rettidigt, idet flere voksne får kendskab til typiske tegn på mulige synsproblemer såsom klager over hovedpine, koncentrationsbesvær og udfordringer med finmotorikken. Derfor var denne indsats målrettet voksne, der er tæt på børnene i hverdagen. Indsatsen blev gennemført i samarbejde med lærere og pædagoger, men også sundhedsplejersker, sundhedspersonale og optikere i hele landet. Ved at informere om de 9 tegn på dårligt syn, der kan observeres i den daglige leg og undervisning, fik disse faggrupper ny viden og en skærpet opmærksomhed i forhold til bedre at kunne opdage de børn, der har udfordringer med synet.

Plakater med de 9 synlige tegn på mulige synsproblemer, som de voksne kan holde øje med hos børnene, indgik i materialet, der blev sendt ud til landets skoler, børnehaver, sundhedsvæsen og optikere.

Synsudfordringer hos voksne
Synsudfordringer hos voksne

Rigtig mange danskere er berørte af problemer med synet. Mere end 70% af alle danskere oplever på et tidspunkt i livet at få synsproblemer, og cirka hver fjerde dansker er nærsynet.

Med en række videoer om øjet og synet har danskerne fået adgang til evidensbaseret og letforståelig information om nogle af de mest udbredte synsudfordringer hos voksne. Desuden er filmene med til at aflive nogle af de myter om synet, der florerer på internettet. Alle film er produceret af SundhedsTV med fondsmidler fra Synoptik-Fonden og udarbejdet i samarbejde med professor Toke Bek, dr. med og overlæge ved Øjenafdeling, Århus Universitetshospital.

Hvornår skal man opsøge læge eller øjenlæge?

Tre af filmene beskriver nogle af de mest udbredte synsudfordringer, som voksne danskere oplever at få. Det inkluderer ’flyvende myg’, ’pludseligt tab af synet’ og ’øjne, der løber i vand’.

Et pludseligt synstab er for langt de fleste mennesker en meget skræmmende oplevelse, og de fleste patienter søger heldigvis hurtigt læge, men konsekvenserne af det pludselige synstab afhænger af timer, så jo hurtigere lægen opsøges jo bedre. Et langsomt aftagende syn kan være vanskeligere at opdage, og patienterne kommer ofte meget sent til lægen. Det betyder, at behandlingen af flere øjensygdomme forsinkes. Både mennesker med almindeligt og nedsat syn har brug for sundhedsfaglig information, der oplyser om tegn på øjensygdomme, hvornår man skal søge læge, og hvilke evidensbaserede muligheder der er for behandling og forebyggelse af synsproblemer.

Links til film:

https://sundhedstv.dk/video/synet-flyvende-myg/
https://sundhedstv.dk/video/synet-pludseligt-synstab/
https://sundhedstv.dk/video/oejne-der-loeber-i-vand/

Hvilke hjælpemidler findes til svagsynede?

Der findes rigtig mange og gode hjælpemidler til svagsynede. Men mange af os er ikke klar over at tilbuddene findes og benytter sig derfor ikke af de hjælpemidler, man er berettiget til. Derfor har den ene af filmene til formål at præsentere en række af de mest udbredte synshjælpemidler samt oplyse om gode råd til, hvad man som borger med nedsat syn kan gøre for at få glæde af disse hjælpemidler. Brug af de rigtige hjælpemidler kan betyde, at svagsynede bevarer uafhængigheden, genvinder arbejdsevnen og øger livskvaliteten.

Link til film:

https://sundhedstv.dk/video/synshjaelpemidler/

Traffic and Sigth

I samarbejde med FDM tilbyder Synoptik en vejledende visus-test og spørgeskemaundersøgelse i 10 udvalgte FDM testcentre i uge 37 i 2026.
Alle der besøger de 10 udvalgte testcentre får tilbudt en visus-test og muligheden for at deltage i en spørgeskemaundersøgelse for forbedring af trafiksikkerheden. Som tak for deres deltagelse og ulejlighed får kunderne tilbudt en gratis Synsprøve med sundhedstjek efter behov og 500,- rabat på stel hos deres lokale Synoptik.