Fondens Årsseminar 2021

Der var plads til både nationale og internationale oplæg på Årsseminaret, som bød på interessant fremsyn fra optometrister, øjenlæger og en elektroteknolog. Algoritmer og kunstig intelligens var i fokus, da synets digitalisering og fremtidens løsninger – såsom linser med mikrochips i – blev diskuteret til en paneldebat om innovative løsninger.

For tiden ændrer teknologiske fremskridt både forskning og praksis på så godt som alle fagområder. Udviklingen går hurtigt. Oplæggene til Synoptik-Fondens Årsseminar nåede vidt omkring i en statusopgørelse over, hvad der er muliggjort inden for digital opsporing og behandling af øjensygdomme – og i hvilken retning fremtiden udvikler sig. Der blev udvekslet erfaringer og holdninger på området med gennemgående nøgleord som Big Data, kunstig intelligens og GDPR.

Sideløbende med Synoptik-Fondens Årsseminar blev der afholdt Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference, hvor døren stod åben for seminarets deltagere. Et initiativ, der blev bifaldt af seminarets talere undervejs som en god mulighed for at samle specialister på tværs af fagligheder.

Fremskridt ved digitalisering

Hele vejen fra University of Illinois College of Medicine ankom Professor Dimitri Azar og fortalte om sit samarbejde med Google. Han berettede om fremtidens papirtynde mikrochips på under en millimeter, der designes til at foretage nøje glukosemålinger i øjet. Mikroelektronikken tiltænkes sådan, at den for fremtiden kan enten indopereres eller lægges direkte på øjet som en linse. Derfra kan mikrochippen konstatere sygdomme ud fra målingerne, der styres af selvjusterende algoritmer. Det er tilmed sådan, at forskerne arbejder på at muliggøre medicinering gennem disse linser; eksempelvis ved udløsning af øjendryp. Med kunstig intelligens er fordelen, at teknologien er i stand til at foretage beregninger langt hurtigere, end mennesker kan processere samme information. Derfor er det vigtigste for eftertiden ifølge Professor Azar, at vi lærer at betragte computerens indlæringsproces, så den kan forbedres. Derfra kan vi lære bedre at fortolke den data, som forskningen afstedkommer.

Prof. Dimitri Azar, University of Illinois College of Medicine, President and CEO, Twenty/Twenty Therapeutics.

Tilbage i nutiden fortalte overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Toke Bek, om udfordringerne ved AI-analyser af fundusbilleder. Han pegede på, at gennemgangen af resultater udledt ved forskning med kunstig intelligens stadig er en menneskelig proces. Derfor er kunstig intelligens ikke bedre, end vi formår at gøre den. Det underbyggede Ivan Potapenko, afdelingslæge ved Øjenklinikken RH-Glostrup, der delte ud af sin erfaringer med at strukturere algoritme-baserede undersøgelser i behandlingen af grå stær. Her fremgik det også, at den menneskelige kontakt er en af forskningens faldgruber. Begge øjenlæger omtalte det store potentiale i at beherske kunstig intelligens til optimal forskning.

Apparater til forbedring

Efter et opgør mellem menneske og maskine blev nogle mere konkrete opfindelser bragt på banen. Per Bækgaard, lektor ved Human-Centered AI på DTU, fortalte om udviklingen af eye tracking til synsstøtte. Teknologi, der gør det muligt at bruge blikket på nye måder, eksempelvis som styringsværktøj for handicappede. Herved kan den handicappedes blik virke, som en mus gør det på en computerskærm. Udover dette kan der opspores indikationer på mentalt dårligt helbred ved teknologiens registrering af blik. Optometrist og lektor på KEA, Jonas Milo Plum gav en indførelse i automatisering af subjektiv refraktion og lignende systematisering af processen med algoritmer. I sidste ende er proceduren ikke særligt tidsbesparende, men efterlod plads til forbedringer foruden den betydelige fordel ved, at praksissen kan uddelegeres.

Jona Milo Plum, lektor på Optometri, KEA

Peter Skov Jensen, øjenlæge fra Aarhus Universitetshospital, berettede om de mange aktører på markedet for smartbriller, der bidrager til at bedre synsvanskeligheder. Firmaer som Eyesynth designer eksempelvis smartbriller til at assistere blinde, og Brian Due fra Københavns Universitet gav et oplæg om netop sit BlindTech-projekt, der fokuserer på praktiske løsninger for blinde. Blandt andet briller, der kan registrere ord og læse højt for den blinde, bare ved at rette blikket mod ordene.

Danmarks potentialer

Hvor langt Danmark er i den teknologiske udvikling, var et centralt spørgsmål i paneldebatten. Når det kommer til eye tracking, er Danmark velpositioneret. Landet huser talent til at udvikle og anvende den teknologi, som eksperterne også har god adgang til. I debatten blev der lagt vægt på fordelene ved, at vi i sundhedssektoren har registreret alle landets borgere med et cpr-nummer, som gør omfanget af øjensygdomme håndgribeligt.

Debattørerne pegede på en udvikling mod decentraliseringen af behandling. I takt med nye teknologiske fremskridt vil det sandsynligvis blive muligt for den enkelte borgere at foretage egne retina-målinger. Her øjnes potentialet i at digitalisere decentraliseringen ved at uddelegere til befolkningen. Uddelegeringen er dog besværlig at strukturere. Derfor var det også til debat om fokus skal være på at uddelegere til patienterne eller gøre det nemmere for fagfolk at udføre deres arbejde.

I Danmark har studier af øjensygdomme gode forudsætninger. En tilbagevendende problematik i samtalen om digitalisering er GDPR og overvågning. Da de teknologiske apparater indsamler personlig data ved at monitorere patientens helbred, er det vigtigt, at den personlige data bliver beskyttet. Udviklingen mod at digitalisere optometristerne og øjenlægernes erhverv hindres indimellem af EU-reguleringer, der agter at sikre borgernes informationer mod overvågning. Regulatorerne gør det også omstændigt at få afprøvet forskning, som involverer algoritmer. Danskerne selv har ellers generel, høj tillid til videnskabelige projekter.

Den kunstige intelligens lader i sidste ende til at være et af de mest lovende initiativer, der kan frigive ressourcer ved at varetage ajourføring med patienternes behandling. Dermed kan den høje kvalitet af behandlingen også sikres, samtidig med at specialisterne står til større rådighed. I paneldebatten blev der udtrykt en stor glæde ved at mødes i det faglige krydsfelt. Ved at bringe oftalmologer, optometrister og teknologer sammen var det muligt at få vendt de fælles faglige problemstillinger.

Synsindsatser i 3.verdens lande

Det er vurderet muligt at korrigere for 80% af de synshandicaps, der plager mennesker på global plan, og med det udgangspunkt bød seminaret på en række inspirerende cases om, hvordan der kan sættes handling bag den lovende statistik; cases fra bl.a. Indien, Ghana, Nicaragua, Peru og Guatemala. Og de viste også, at den humanitære støtte til det globale problem kan antage mange skikkelser: fra uddeling af genbrugsbriller og pop-up synsundersøgelser med hjælp fra frivillige – til øjenoperationer og initiativer til bedre fordeling af ressourcer. Helt centralt i oplæggene var ambitionen om bæredygtige løsninger og indsatsen for at lære fra sig og på den måde sørge for at selvstændiggøre optometrister og øjenlæger i 3.verdens lande med den nødvendige viden og erfaring.

De kompetente indlæg blev leveret af Paul Folkesson, præsident for World Council of Optometry, John Godoy, optometrist og grundlægger af Vision To All, øjenlæge Danson Muttuvelu fra Aarhus Universitetshospital – samt Dansk Blindesamfunds landsformand, Ask Abildgaard.

Dagen blev afrundet i konferenceudstillingen med en kort tale fra fondens bestyrelsesformand Jørgen Kjergaard Madsen og Per Michael Larsen, formand for DOKK, som er et partnerskab mellem Synoptik-Fonden, Optikerforeningen og Serviceforbundet – urmagerne og optikerne.

Fondens Årsseminar 2021

Synoptik-Fondens hæderslegater blev ikke uddelt i år, idet fondens Bedømmelsesudvalg ikke fandt nogen oplagte kandidater inden for Årsseminarets temaer om synets digitalisering og synsindsatser i 3.verdens lande.