Fondens Årsseminar 2019

Synoptik-Fondens Årsseminar 2019 stillede skarpt på øjengenetik, genterapi og optiske løsninger på synsproblemer

Første søndag i november var igen i år reserveret Synoptik-Fondens Årsseminar i Mogens Dahl Koncertsal i Købehavn. Og som altid var en veloplagt skare af fagfolk fra det brede øjenfaglige felt fra hele landet mødt op for at suge viden til sig – i år om bl.a. øjengenetik og genterapi. Et højaktuelt emne, som for alvor er kommet på dagsordenen efter at de amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder for nylig anbefalede den første genterapi til arvelig retinal dystrofi.

De nye behandlingsmuligheder rummer håb, men hvad kan og må vi egentlig inden for øjenfaget i dag? Hvilke etiske overvejelser knytter sig til ibrugtagningen af genterapi? Og har sundhedsvæsenet overhovedet råd til at finansiere de nye, dyre behandlinger? Disse og mange flere spørgsmål blev diskuteret på dagen, hvor også Synoptik-Fondens Talentpris 2019 blev uddelt og modtagerne af fondens Scholarships blev hyldet.

Genetik, genterapi og etiske aspekter ved genetisk regulering

Oplægsholdere: Eva Hoffmann, professor på Center for Chromosome Stability ved Københavns Universitet og Gorm Greisen, professor og tidligere formand for Etisk Råd.

Siden ’The Human Genome Project’, et globalt samarbejde om kortlægning af det menneskelige genom, blev afsluttet i 2003, har genetik og genernes betydning for udviklingen af sygdomme spillet en stadig større rolle, fortalte Eva Hoffmann, der til daglig forsker i cellulære mekanismer, i sit oplæg på årsseminaret. Øjenområdet er førende inden for genetisk forskning og udvikling af genterapier til behandling af arvelige øjensygdomme. Genterapi er en teknik, hvormed det er muligt at ændre de gener, som forårsager en arvelige øjensygdom. Luxturna til behandling af arvelig RPE65-relateret nethindedystrofi er den første genterapi, der er nået hele vejen igennem systemet, og har fået grønt lys fra både FDA og EMA. Teknologier til at ændre arvemassen kan være med til at udvikle potentielt kurative behandlinger, men åbner samtidig op for etiske dilemmaer. F.eks. har den såkaldte CRISPR-teknologi revolutioneret måden, hvorpå funktionen af generne kan justeres. I dag er det ikke lovligt at ’klippe og klistre’ i fosterceller – men muligheden er der. Og i takt med, at CRISPR forfines yderligere, bliver risikoen for uønskede off-target-effekter mindre, fastslog Eva Hoffmann. Ydermere forskes der i, hvordan kombinationen af forskellige mutationer tilsammen forårsager sygdom. Frem for alene at se på monogene mutationer, begynder forskerne nu at tale om en polygenetiske risikoscorer.

Hvordan vil en polygenetisk risikoscore påvirke opfattelsen af sygdom? Hvad betyder det, at vi uundgåeligt vil finde en række mutationer, hvis betydning er usikker? Og bliver liv i fremtiden til en bestillingsvare, som kan ordineres efter de kommende forældres ønsker? Disse – og flere andre – etiske dilemmaer behandlede Gorm Greisen i sit oplæg. Han fremhævede, at Etisk Råd i en udtalelse fra 2016 fastslog, »at genbaserede behandlinger ikke bør tilbydes, før teknologierne er langt mere udviklede og sikkerhedsafprøvede, end det er tilfældet i dag, og at der er meget store tekniske problemer, som skal overvindes, før det vil være tilfældet.« Gorm Greisen fastslog, at rådet fortsat har samme holdning til genterapi, men han afviste ikke, at den øgede sikkerhed omkring teknologierne vil få rådsmedlemmernes til at ændre holdning i årene, der kommer.

Prioritering af ressourcer til ny sygehusmedicin i Danmark

Oplægsholder: Steen Werner Hansen, direktør på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Medicinrådet.

Medicinrådet blev i 2017 etableret som reaktion på, at stigende medicinpriser truede regionernes økonomi. Behovet for et prioriteringsråd er ikke blevet mindre sidenhen. Tværtimod. I en tid, hvor personlig medicin til stadig smallere patientgrupper vinder frem, bliver vigtigheden af at prioritere for alvor relevant, vurderede Steen Werner Hansen, som er den ene af rådets to formænd. Hidtil har Medicinrådet vurderet nye lægemidler ved at se på klinisk merværdi, men som det seneste nye har Danske Regioner fået opbakning til, at Medicinrådet fremover kan overgå til at vurdere effekten af nye lægemidler vha. QALY, kvalitetsjusteret leveår. QALY er en økonomisk regnemodel, som kombinerer livskvalitet og leveår og kan bruges til at vurdere, hvor mange gode leveår, der henholdsvis tabes til en sygdom og vindes ved sundhedsteknologier og lægemidler.

Medicinrådet har for nylig besluttet at afvise ibrugtagning af Luxturna med henvisning til, at lægemidlets pris på ca. fem mio. kr. pr. behandling ikke står mål med dets kliniske værdi. Udgifterne til sygehusmedicin stiger med 0,5 mia. kr. årligt, og der kompenseres ikke for merudgifterne. Det betyder, sagde Steen Werner Hansen, at pengene skal findes andetsteds. Der er lagt op til nye prisforhandlinger om Luxturna, men den økonomiske udfordring er ikke løst med én god rabataftale, understregede Steen Werner Hansen. For om få år kommer den næste genterapi på markedet – og så den næste og den næste. Steen Werner Hansen sætter sin lid til, at der i fremtiden bliver sat begrænsninger på hvor meget profit, medicinalfirmaerne må lave på lægemidler. Et nationalt institut for genterapi kunne også være en måde at spare på udgifterne, lød hans vurdering.

Avanceret genterapi til øjensygdomme

Oplægsholder: Robert MacLaren, professor i oftalmologi på Nuffield Institute for clinical neurosciences ved Oxford Universitet i Storbritannien.

 Synoptik-Fondens årsseminar havde i år fået fornemt besøg af professor Robert MacLaren, som har været én af de drivende kræfter i udviklingen af Luxturna. Luxturna er den første genterapi, der har vist sig at kunne forebygge blindhed. Luxturna er godkendt af FDA og EMA, og er indiceret til behandling af børn og voksne med synstab som følge af arvelig RPE65-relateret nethindedystrofi. Genterapien virker ved, at lægemidlet, der injiceres under nethinden, overfører arvemateriale, som koder for normalt RPE65-protein, til nethindens pigmentepitelceller. Luxturna gør cellerne i stand til at danne normalt RPE65-protein, hvilket genopretter funktionen af nethindens fotoreceptorer. RPE65-genet består af ikke mindre end 3.000 basepar, hvorfor det er muligt at overføre genet via en uskadeliggjort viruspartikel, en AAV-vektor. På samme måde kan f.eks. CRISPR-teknologien overføres til syge celler via en AAV-vektor. Manøvren er langt mere kompleks, hvis der er tale om mutationer i større gener, forklarede Robert MacLaren.

På seminaret talte han om arbejdet med udviklingen af Luxturna, samt om de studier, der ligger til grund for FDA og EMA’s anbefaling af Luxturna. Med stor indlevelse berettede han om, hvordan de første patienter blev i stand til at se stjernerne på nattehimlen igen efter at have fået en injektion med Luxturna. Luxturna er en engangsbehandling, der skal administreres én gang i hvert øje. Ud over selve udviklingen af genterapien har administrationen af Luxturna udgjort en udfordring. Genterapien injiceres under nethinden via modificerede viruspartikler. Det er essentielt, at injektionen ikke skaber for stort et pres på nethinden, da indgrebet i så fald kan forårsage et maculahul. Løsningen på denne udfordring blev tungt vand, som kunne udligne trykforskellen, fortalte Robert MacLaren.

Behandling af våd AMD med genterapi, en dyremodel

Oplægsholder: Thomas Corydon, professor MSO på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet

Siden 2007 har det været muligt at behandle våd AMD med anti-VEGF-behandling; en behandlingsform, der er målrettet vækstfaktoren VEGF, og som forhindrer dannelsen af nye blodkar i øjet. Ibrugtagningen af anti-VEGF har betydet, at forekomsten af blindhed er blevet halveret i Danmark. Desværre har 2/3 af patienter med våd AMD ikke gavn af anti-VEGF. Denne kendsgerning var årsag til, at Thomas Corydon og hans kollegaer tilbage i 2012 begyndte at forske i udviklingen af en genterapi til våd AMD for hermed at forsøge at angribe den degenerative øjensygdom på nye måder. Endemålet er at udvikle en genterapi, der udover at targetere VEGF også targeterer andre faktorer, som er involveret i sygdomsudviklingen. Forhåbningen er, at en sådan behandling vil kunne gavne de 2/3 af AMD-patienterne, som i dag ikke kan hjælpes med anti-VEGF. Ydermere arbejder Thomas Corydon og hans kollegaer på at udvikle en behandlingen, der kan gives forebyggende og først aktiveres, når sygdommen udvikler sig og begynder at gøre skade på nethinden.

Indtil videre har den eksperimentelle genterapi vist sig at have en terapeutisk effekt i ex vivo i cellekulturer og i mussemodeller, og Thomas Corydon udtrykte store forventninger til den videre udvikling.

Hornhindesygdomme og visuel rehabilitering med kontaktlinser

Oplægsholdere: Nicolaj Aagaard, optometrist og leder af Professional Services, Vision Care på øjenafdelingen, AUH og Jesper Hjortdal, klinisk professor, dr.med. og overlæge på øjenafdelingen, AUH.

Irregulære hornhinder, som bl.a. kan forekomme ved keratoconus (og andre hornhindesygdomme) samt skader på øjet/arvævsdannelse og efter hornhindetransplantation, kan tilpasses med kontaktlinser. Linserne kan ligeledes anvendes som rehabiliterende behandling til patienter med tørre og ømme øjne. Når hornhinden er irregulær, centreres lyset ikke som det skal på nethinden. Det går ud over synskvaliteten. Kontaktlinserne kan bidrage til at danne en jævn overflade og herved minimere skyggedannelse, lysspredning mm. Nicolaj Aagaard arbejder med visuel rehabilitering med kontaktlinser på øjenafdelingen i Aarhus. Han har forskellige linsetyper til rådighed men anvender hyppigst formstabile linser, da disse har en bedre optik. Ved milde grader af hornhindesygdom kan bløde – eller hybridlinser være en løsning. De hårde kontaktlinser findes i forskellige modeller. Modeller, der sidder inde på hornhinden (corneal-linser) og dem, der hviler på senehinden og ikke har berøring med hornhinden (scleral-linser). Sidstnævnte er en fordel at anvende, hvis man ønsker at undgå, at linsen har berøring med fx arvæv på hornhinden. Det er faconen og krumningen på hornhinden, som afgør, hvilken kontaktlinsetype det er mest hensigtsmæssigt at bruge, fortalte Nicolaj Aagaard. Linserne fås i prøve-kit således, at det er muligt at teste forskellige pasformer og kantdesigns på patienterne. Tilpasses en formfast linse til et sygt øje er risikoen for infektioner 1:10.000.

Nicolaj Aagaards oplæg blev efterfulgt af et oplæg fra professor Jesper Hjortdal, der gav en kort opdatering på keratoconus og andre ’genetiske’ hornhindesygdomme. I sin opdatering præsenterede Jesper Hjortdal helt nye tal for prævalensen af keratoconus, sygdommens sociale demografi, dødeligheden, arveligheden og komorbiditet. Data var hentet fra et Ph.d.-studie af læge Sashia Bak-Nielsen udgående fra Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der publiceres i tidsskriftet Acta Ophthalmologica inden længe.

Synoptik-Fondens Talentpris og Scholarships 2019

Overrækkelse ved: Bestyrelsesformand for Synoptik-Fonden Jørgen Kjergaard Madsen og oftalmologisk ekspert i fondens bestyrelse professor Steffen Heegaard.

Siden 1996 har Synoptik-Fonden i forbindelse med årsseminaret hædret en eller flere øjenlæger og optometrister, der har gjort en særlig indsats inden for deres fag. I år var ingen undtagelse. Med anerkendende klapsalver fra salen og blomster fra Steffen Heegaard modtog overlæge Line Kessel fra Øjenafdelingen på Rigshospitalet-Glostrup Talentprisen på 50.000 kr. – bl.a. for sit dedikerede arbejde med arvelige nethindelidelser. Forud for prisoverrækkelsen gav Line Kessel en kort forelæsning om genterapi til nethindesygdomme og kom her bl.a. ind på, hvad der kan lade sig gøre i dag – og hvor forskningen peger hen i årene, der kommer.

Som noget nyt havde Synoptik-Fondens bestyrelse i år oprettet en række Scholarships målrettet optometriststuderende fra KEA og EA Dania; scholarships, der var øremærket fire ugers Summer School-ophold på Aston University i Birmingham, UK med fokus på optometri og klinisk praksis. Initiativet blev markeret på årsseminaret med en tale fra fondens bestyrelsesformand og overrækkelse af blomster til dette års modtagere: Ditte Valentin Madsen og Signe Kristensen fra KEA, samt Ariana Ghafouri og Annemarie Elbæk Pedersen fra EA Dania.