Fondens Årsseminar 2018

Fokus på fremtidens optometri og oftalmologi

Igen i år mødtes øjenlæger, optometrister og fagfolk fra det brede syns- og øjenfaglige felt i Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge for at diskutere og blive klogere på, hvordan teknologien kommer til at udfordre og udvikle den måde, det optometriske og det oftalmologiske speciale er indrettet i dag. På hvilke områder vil robotkirurgi erstatte det manuelle håndværk? Kan fremtidens smartbrille gøre den blinde seende? I hvor høj grad kommer diagnosticering, synstests og brillekøb til at foregå i online? Det var blot nogle af de mange tematikker, dagens program berørte.

Fremtidens smartbrille – også for dem, der ikke kan se

Ifølge Professor John Paulin Hansen fra DTU stormer Augmented Reality og Virtual Reality-teknologierne fremad og kan meget vel komme til at revolutionere markedet for svagsynshjælpemidler i en nær fremtid. AR er en teknologi, der tillægger den fysiske verden et ekstra lag af information ved at kombinere data fra den fysiske verden med virtuelle data, fx i form af lyd eller grafik. VR-teknologien gør det muligt for en bruger at interagerer i og med et computer-simuleret miljø. Flere af de store Tech-giganter som Apple, Google og Facebook har investeret store summer i AR og VR og kan meget vel komme til at tegne de næste teknologiske landvindinger. Hidtil har teknologierne været ’talk of the town’ i spilindustrien, men de kan også blive rigtig interessante i et svagsynsperspektiv, fastslog professor John Paulin Hansen i sit oplæg. Fx er det langt fra utænkeligt, at smartbriller, der forstørrer udvalgte elementer i omgivelserne eller sender advarsler, når den svagtseende er ved at gå ind i noget, kommer på markedet inden for en overskuelig fremtid. Andre eksempler er smartbriller, der er konfigureret med en applikation på mobiltelefonen, og derved kan oplæse tekst for svagtseende eller hjælpe dem til at genkende ansigter. Smartbrillen har potentiale til at blive den svagtseendes perfekte butler, konkluderede John Paulin Hansen.

Hvordan bliver fremtidens øjenlæger endnu bedre?

I Danmark udgør læger den tredje hyppigste dødsårsag. Det skyldes bl.a., at uerfarne kirurger ikke mestrer det kirurgiske håndværk godt nok. Risikoen for fejloperationer kan reduceres kraftigt ved at lade de kirurgiske novicer øve sig på simulationsmodeller, før de giver sig i kast med at operere patienter. Studier har vist, at kirurger, som har været i simulatortræning opererer dobbelt så hurtigt og 50 pct. bedre end de, som ikke har simulatortrænet. Succesraten og patientsikkerheden afhænger således af kirurgens færdigheder. Aktuelt testes værktøjer til at træne kirurgiske færdigheder og værktøjer, der vurderer effekten af simulatortræning på operationsgangen. Bl.a. undersøges VR-simulation i forhold til grå stæroperation – og motion tracking som redskab til at vurdere kirurgiske færdigheder.

Simulationstræning er en af de veje man kan gå for at skærpe kompetencerne hos fremtidens øjenlæger. Robotkirurgi er en anden. I forsker- og lægekredse er der stor tiltro til, at robotkirurgi kan øge præcisionen af de kirurgiske indgreb og forårsage mindre vævsskade. Evidensen på området er begrænset. Men inden for øjenkirurgi er robotudstyr testet på en EyeSI-simulator, og resultatet efterlader grund til optimisme: Uerfarne kirurger opererer med større præcision og forvolder mindre vævsskade, når de anvender robotudstyr.

Emnet blev præsenteret i 6 forskellige oplæg af professor Lars Konge fra CAMES, professor Morten la Cour fra Rigshospitalet, læge og forsker Ann Sofia Skou Thomsen fra Rigshospitalet, Ph.d.-studerende Mads Forslund Jacobsen fra Rigshospitalet og civilingeniør Morten Bo Svendsen fra CAMES.

Bæredygtige briller og fake news – en del af fremtidens optometri?

Det er, som professor Toke Bek formulerede det i sit oplæg, umuligt at sige noget endegyldigt om fremtiden. Usikkerheden til trods er tidsånden i dag karakteriseret af en række globale megatrends, der med stor sandsynlighed kommer til at definere fremtiden, herunder fremtidens optometri. Megatrends er omfattende mønstre i adfærd, bevægelser og miljø, der kendetegner nutiden og derved også kommer til at forme og sætte sig spor i fremtiden. Toke Bek fremhævede bæredygtighed, evidensbasering, internationalisering, personaliseret medicin og identitetsudfordringer som nogle af de megatrends, der med overvejende sandsynlighed kommer til at influere på optometrien fremadrettet. I hans optik vil det bl.a. betyde, at produktionen af briller møder større krav om bæredygtighed, at store dele af produktion af synsprodukter flyttes ud af landet, og at interaktionen med kunder i stigende omfang vil foregå digitalt. Det vil også resultere i en bevægelse væk fra en one size fits all-tanke hen imod individuelle behandlings- og opfølgningsmodeller tilpasset den enkelte kunde eller patients risikofaktorer. Med til den fortælling hører, at den teknologiske udvikling gør, at stadig flere undersøgelser, der tidligere blev foretaget hos en øjenlæge eller på hospitalet, uden problemer kan laves af patienten selv hjemme på sofaen. Endelig betyder den øgede adgang til information, at sundhedspersoner går fra at være autoritære vidensbanker til snarere at blive personer, der filtrerer og sorterer i den information, kunderne og patienterne har opsøgt. I lyset af denne udvikling melder helt nye udfordringer sig: Hvem har patent på sandheden? Hvordan kontrolleres og inddæmmes virale informationsstrømme og fake news? Det er spørgsmål, som alle sundhedspersoner – herunder også optometrister og øjenlæger – kommer til at stille sig selv i årene, der kommer, understregede Toke Bek i sit oplæg.

Fremtidens brillebutik – den phygitale kunderejse

Fremtidens brillebutik kommer til at servicere kunderne på en helt ny måde, lød forudsigelsen fra lektor Brian Due fra Københavns Universitet. Tendenserne i markedet peger på, at stadig mere salg og rådgivning vil foregå digitalt, samt at personlig service og kundepleje bliver afgørende for brillebutikkens overlevelse og konkurrenceevne. En undersøgelse fra konsulentvirksomheden Nextwork, som Brian Due er forskningschef for, viser, at 58 pct. af brillebutikkernes nuværende kunder ønsker at handle i en webshop, mens hele 91 pct. ønsker at få en personlig oplevelse i forbindelse med et brillekøb. Heraf er 83 pct. villige til at dele data med butikken, hvis det bidrager til at personalisere købsoplevelsen. Overordnet tegner undersøgelsen et billede af en fremtid, hvor kunderne i større grad end i dag foretager de indledende skridt i købsprocessen online (f.eks. synstest, indhentning af tilbud osv.), mens selve brillekøbet og den personlige rådgivning foregår i den fysiske brillebutik. Fra i dag at være butiksorienteret bliver forretningsmodellen for fremtidens brillebutik således orienteret imod den phygitale kunderejse – et begreb, der henviser til, at kunderne er fysisk til stede i butikken, men i lige så høj grad indhenter information om deres syn, udvalget af briller osv. digitalt.

To priser blev uddelt på dagen

Siden 1996 har fonden i forbindelse med årsseminaret  uddelt et hæderslegat til en person, en gruppe eller et formål, der har markeret sig helt ekstraordinært inden for optik, optometri eller oftalmologi. I år udgik legatet til fordel for uddeling af Synoptik-Fondens Talentpris og Ærespris.

I sin egenskab af bestyrelsesmedlem i fonden overrakte professor Steffen Heegaard Talentprisen på 50.000 kr. til læge, Ph.d. og forsker Ann Sofia Skou Thomsen fra Rigshospitalet-Glostrup for hendes vigtige forskning i robotkirurgi og simulations-træning; et område, hun på fornemste vis har været med til at opdyrke herhjemme. I motivationen blev det fremhævet, at Ann Sofia ikke blot er et stort forskertalent men også en myreflittig og produktiv formidler af stoffet. Hendes korte karriere taget i betragtning har hun allerede et væld af artikler og videnskabelige foredrag bag sig – sideløbende med uddannelsen til øjenlæge.

 

Sidste punkt på dagen var overrækkelsen af Æresprisen til professor Jan Ulrik Prause – og en markering af hans afsked med fonden hvis faglige udvikling, han har været med til at præge gennem 23 år. Kun en gang tidligere i fondens historie er en sådan pris blevet uddelt. Bestyrelsesformand Jørgen Kjergaard Madsen lagde i sin tale særlig vægt på prismodtagerens betydelige indsats som oftalmologisk ekspert i fondens bestyrelse og bedømmelsesudvalg – og som primus motor for Synoptik-Fondens Årsseminar gennem alle årene:

’Vi kender dig som et sjældent, levende og nysgerrigt menneske, vidende og visionær, engageret, diskussionslysten – og befriende uformel. Og nåh ja, ved siden af fondsarbejdet har du forfattet adskillige bøger og taget initiativer til oprettelsen af Hornhindebanken, Register for Øjenkræftpatienter og Center for Diagnosticering af Sjældne Øjensygdomme ikke at forglemme’.

Med prisen fulgte blomster, 50.000 kr. og en stor tak fra bestyrelsesformanden for det lange og gode samarbejde.