Årets legatmodtager 2017

Per Nellemann Bang modtog årets hæderslegat
– bl.a. for sine studier i og formidling af emnet ’lyset og øjet’

Det blev det helt store tilløbsstykke, da Synoptik-Fondens Årsseminar 2017 bød på en pallette af faglige indslag om menneskets og dyrenes farvesyn og sans for farver – levende og medrivende fremlagt af biologen, øjenlægen, hjerneforskeren og kunstneren.

’Fra foton til Matisse – via øjet’

Temaet tog udgangspunkt i den særlige passion for øjet, lyset og farverne, der karakteriserer dette års hæderslegatmodtager, Per Nellemann Bang – nu pensioneret øjenlæge og indtil sidste år ansvarshavende redaktør ved fagtidsskriftet Oftalmolog.

På vegne af fondens bestyrelsen og bedømmelsesudvalg motiverede professor Jan Ulrik Prause valget af Per Nellemann Bang for hans engagement som øjenlæge og løbende videnskabelige aktivitet, som han på forbilledlig vis har formidlet interessant og levende til en større skare – også uden for oftalmolog-kredse. Rækken af artikler om netop de emner blev i første omgang publiceret i Oftalmolog, og først senere er de blevet samlet, redigeret og udgivet i bogen ’Fra foton til Matisse – via øjet’.

Dagens program blev indledt af professor Almut Kelber fra Lunds Universitet, som bl.a. slog fast, at visse dyr er mennesket stærkt overlegen, når det kommer til farvesyn. Forskerens møjsommelige test af bl.a. sommerfugle har afsløret, at de har 5.000 gange mere sensitive øjne end vi har – selv i måneskin kan de skelne mellem blomsternes forskellige farver. Fugle kan se ultralys, som er usynligt for stort set alle andre arter – og dermed lægges en ekstra dimension til de farver, de ser.

Synoptik-Fondens formand, Jørgen Kjærgaard Madsen sammen med Kirsten og Per Nellemann Bang

Overlæge dr.med. Carsten Anker Edmund præsenterede historikken i teorierne bag farvesyn og farveblindhed samt en række forskellige testmetoder – herunder nødvendigheden af at teste farvesynet hos bl.a. piloter og flyveledere og lignende jobfunktioner, hvor farveblindhed kan udgøre en direkte sikkerhedsrisiko.

Dr.med. og hjerneforsker Peter Lund Madsen tog publikum med på en munter evolutionsrejse fra fladormens hjerne, som den menneskelige hjernes mest primitive arvegods stammer fra – og frem til vores mere veludviklede pattedyrhjerne, der gør os i stand til aktivt at træffe rationelle valg, bl.a. baseret på de sanseindtryk, hjernen modtager. Pattedyr er som udgangspunkt natdyr og har derfor ikke brug for et avanceret farvesyn. De fleste har kun 2 farvesynsreceptorer, men mennesket har ligesom aberne 3 receptorer, der er følsomme over for forskellige lysfrekvenser, og som via nerveimpulser når frem til hjernen. Her omsættes de objektive informationer til en subjektiv oplevelse af verden. ’Det vi ser, er derfor ikke et spejlbillede af virkeligheden – virkeligheden opfindes i hjernen. Vi sanser med øjnene, men vi ser farverne med hjernen’, konkluderede Peter Lund Madsen.

Inden Per Nellemann Bang afrundede dagen med sit foredrag om de mange berømte – og sandsynligvis – farveblinde kunstmalere som Piccaso, Mondrian, Léger og Hammershøj, fortalte Troels Trier, hvad det i praksis betyder at være grønblind maler. En arvelige farvesynsdefekt gør, at kun 2 af de 3 farvereceptorer fungerer, og han ser derfor gule eller grålige nuancer, hvor ikke-farveblinde ser grøn og rød. Det betyder også, at han kun kan skelne mellem 10.000 farvenuancer, hvor andre normalt ser 2 millioner nuancer. ’Jeg ser ikke verden i sort/hvid, men det er som at kigge gennem en kameralinse med kun 2 farvefiltre. Det er nu ingen hindring, for jeg bruger jo alligevel kun 5-6 forskellige farver!’

Et fællestræk ved farveblinde malere er, at de ofte benytter teknikken med at tegne konturerne af motivet, inden de sætter farver på. Og farverne blandes på forhånd i stedet for direkte på lærredet – på den måde er der mere styr på, at nuancerne ikke bliver for mærkelige ifølge Troels Trier, der selv karakteriserer sine billeder som tegneseriekunst. Arbejdsprocessen fra skitse til færdigt maleri demonstrerede han meget pædagogisk undervejs i sin præsentation; og som en smuk gestus endte Troels Trier med at overrække det fysiske maleri med titlen ’Manden, der mistede overblikket’ til en glad og noget overrasket Per Nellemann Bang, der således blev begavet med kunst, blomster og 100.000 kr. på en ikke helt almindelig søndag på Amager.

’Manden, der mistede overblikket’ malet af Troels Trier

Det var i år 22. gang Synoptik-Fonden uddelte sit hæderslegat. Gennem årene er legatet givet til en eller flere personer, som har markeret sig med en særlig fremragende indsats inden for optik, optometri eller oftalmologi – eller nært beslægtede fagområder.

Det er også sket, at fonden har valgt at hædre et særligt formål, som det var tilfældet i 2016. Legatet på 100.000 kr. blev her tildelt Grønlandsgruppen under Dansk Oftalmologisk Selskab med det formål at fremme børneoftalmologien i Grønland. Med yderligere støtte fra fonden, har Hanne Jensen, Hans Ulrik Møller m.fl. efterfølgende tilrettelagt og gennemført et pilotprojekt med et internatkursus for sundhedsplejersker og sundhedshjælpere, som udover indsigt i den teoretiske baggrund dels er blevet undervist i undersøgelsesteknik, dels oplært i at vurdere eventuelle symptomer. Undersøgelserne af de 4-5 årige børn blev undervejs superviseret af Grønlands-gruppen – og data er blevet samlet i et format, der senere gør det muligt at bearbejde dem.