Noget af en aha-oplevelse

Medmindre et barn er meget nærsynet, bliver synsproblemer såsom dårligt samsyn sjældent opdaget. Og synet ligger langt nede på listen over årsager, som fagfolk tester for, når et barn f.eks. har hovedpine, læse- eller koncentrationsproblemer. De fleste forældre ved heller ikke, at det kan være et problem, der kan kureres.

Kalle Riisberg gik i 2. klasse, da hans samsynsproblemer blev opdaget af en sundhedsplejerske, som i forbindelse med et forskningsprojekt havde afprøvet en udvidet screeningsmetode for netop at kunne spore mulige samsynsproblemer hos skolebørn. Forskningsprojektet, der bliver udført af Ivan Nisted og Marianne Maagard – begge lektorer ved Optikerhøjskolen – har været i gang siden 2013 og har involveret alle 16 sundhedsplejersker i Randers kommune. Kalles far, Klaus Riisberg var med ham gennem hele forløbet:

“Kalle var til tjek hos sundhedsplejersken, og der var hans syn helt fint. Han kunne både se svanen og bogstaverne på synstavlen, og hvilken vej E’et vendte, så der var ingen alarmklokker. Men fordi sundhedsplejersken havde været på kursus på hos Ivan og Marianne på Optikerhøjskolen i Randers, havde hun også fokus på hans samsyn og opdagede faktisk, at han havde problemer med samsynet. Hun anbefalede os at tage Kalle med over på Optikerhøjskolen, hvor de undersøgte ham nærmere”, fortæller Kalles far Klaus Riisberg.

Slut med dansende bogstaver efter 12 ugers træning

Det skulle efter kort tid vise sig at blive en værdifuld opdagelse for drengen og familien, at sundhedsplejersken mødte ham med det rette fokus og de rette metoder, som førte til henvisningen til Optikerhøjskolen:

”Vi har oplevet en stor forbedring af Kalles læseevner i forbindelse med træningsforløbet, som Ivan Nisted igangsatte for Kalle. Før kunne han kun læse i kort tid ad gangen, han afbrød konstant sin læsning og måtte kigge væk fra bogstaverne. Det var som om, bogstaverne nærmest var for tæt på – uanset hvor langt væk han holdt bogen. Men efter vi begyndte at lave øvelser, der skulle træne hans samsyn, gik det hurtigt bedre med læsningen. Han klager ikke længere over træthed i øjnene, eller over at bogstaverne danser”, fortæller Klaus.

Ivan Nisted var da også glad for, at en dreng som Kalle blev opdaget ved hjælp af de metoder, som han og Marianne Maagaard havde undervist sundhedsplejerskerne i at bruge:

”Alle de børn sundhedsplejerskerne screenede og fandt tegn på synproblemer hos, inklusiv Kalle, kom til nærmere undersøgelse på Optikerhøjskolen. Kalle havde samsynsproblemer og fik visuel træning. Efter et 12-ugers træningsforløb, havde han ikke nogen problemer længere. Så Kalle er et godt eksempel på det ideelle forløb lige fra opdagelse ved screening til behandling”, fortæller Ivan Nisted.

Her ses en af de øvelser, Kalle  var igennem. I denne øvelse skal barnet fokusere på nogle kugler, der bevæger sig på en snor.

Langt fra alle børn er så heldige som Kalle

Vi kender alle sammen synstavlen hos lægen, men den tester faktisk kun én dimension af synet og fortæller intet om, hvor gode øjnene er til at følges ad og se sammen. Ivan peger på, at det er en del af et generelt problem i den screeningpraksis, der gælder i dag:

”Normalt laver sundhedsplejersken test af afstandssynsstyrke, og den fanger simpelthen ikke samsynsproblemer. Børn med samsynsproblemer er ofte ikke-opdagede i lang tid, fordi den type problemer ikke afsløres ved normale tests. Nærsynede børn bliver derimod opdaget med det samme, fordi de ikke kan se svanen på synstavlen”, siger Ivan.

Samsynet er det sidste, man tænker på som forælder

Forældre ved generelt ikke meget om samsynet, og det er ikke en del af de tegn, de normalt kigger efter for at vurdere deres børns ve og vel. For Klaus Rissberg var opdagelsen af hans søns samsynsproblemer derfor også noget af en overraskelse:

”Da vi fandt ud af, at Kalles læseproblemer skyldtes noget så simpelt som samsynet, så var det da lidt af en aha-oplevelse, for det var jo slet ikke noget jeg vidste kunne være et issue!”, fortæller Klaus og fortsætter:

”Vi havde som helt normale forældre ikke ret meget forstand på at se efter samsynsproblemer, og det var slet ikke noget, vi var opmærksomme på, at man skulle kigge efter. Nu findes der jo ikke en manual til, hvordan man skal være forældre, men det er ikke et af ammestuerådene, at man skal huske at kigge efter samsynsproblemer. Og vi så ingen alarmklokker, men troede bare, at han måske skulle træne sin koncentration lidt, når det kom til læsningen.”

Samsynet er en mulig årsag blandt mange

Efter sine oplevelser gennem Kalles forløb og den forbedring, han har set hos sin søn, ser Klaus gerne, at der kommer mere fokus på samsynet ude i institutionerne:

Jeg kunne godt tænke mig, at sundhedsplejerskerne generelt var trænede i at kunne spotte de her samsynsproblemer, men også at pædagogerne fik kompetencerne til at kunne se tidligt hos et barn, om eksempelvis grunden til at det har svært ved at sætte bogstaver sammen simpelthen bare skyldes samsynsproblemer”, foreslår Klaus.

Ivan Nisted påpeger også, at dette område er noget, de sundhedsfaglige bør have et vist fokus på i deres arbejde med børnene:

”Når børnene klager over hovedpine og ikke vil lave skolearbejde, så skal vi også huske at tænke synet med som mulig forklaring. Det er langt fra den eneste forklaring, og man kan derfor ikke konkludere, at det med sikkerhed skyldes synet. Men det er en mulig forklaring, som er ret overset, medmindre barnet er nærsynet.” fortæller Ivan Nisted.

_____________________________________________________________

Fakta om projektet:

Lektorerne Marianne Maagaard og Ivan Nisted fra Optikerhøjskolen undersøger i et forsøg i Randers kommune, om sundhedsplejerskerne kan udstyres med letanvendelige screeningsmetoder, der kan opdage skjult langsynethed og samsynsproblemer ved undersøgelserne i 0. og 6. klasse.

Forskningsprojektet er blot et af flere under ’Projekt Børn og Unges Syn’, initieret og finansieret af Synoptik-Fonden.

Fakta om træningen:

Det træningsforløb, som Marianne og Ivan har praktiseret, har for børnene været af 3-4 måneders varighed med 5-6 træningsdage om ugen af 15-20 minutters varighed pr. dag. Symptomer reduceres hos mere end 90% inden for 3 måneder.

Vil du følge med i hvad der sker i Projekt Børn og Unges Syn?

Vil du eller dine kollegaer gerne følge med i projektets resultater, kan I gøre det ved at sende en mail til mads@nextwork.as