Fra ord til handling: Forskningsprojekter om uopdagede synsproblemer på skinner

Alle sten blev vendt, da Synoptik-Fonden sidste år samlede landets førende fagfolk til at debattere, om systemet, der skal undersøge danske børns syn, er godt nok. I denne måned er to udviklingsprojekter blevet klar til at dykke ned i problemet.

For et lille år siden udkom Synoptik-Fonden med rapporten ”Børn og Unges Syn: Blinde vinkler i vores viden om forholdet mellem syn og læring”. Et debatoplæg til de forskellige faggrupper, der til dagligt har med vores børn og deres syn at gøre. Pointen var at diskutere mistanken om, at en stor gruppe børn til dagligt går i skole med synsproblemer, som systemet omkring dem ikke har opdaget.

Ofte bliver sådanne diskussioner netop ved snakken. Men hvem skal gøre noget ved det? Hvem skal tage tid ud af kalenderen? Hvor skal pengene findes?

Men ikke denne gang. På Synoptik-Fondens konference i november dannedes en arbejdsom skrivegruppe  – og over to seminarer i foråret fik den tværfaglige gruppe på 12 fagpersoner udviklet forskningsprojekter, der skal grave sig længere ned i problemet. I sensommeren kunne Synoptik-Fonden give grønt lys til to projekter, som nu er i gang med arbejdet.

En referencegruppe på 12 fagpersoner har over foråret arbejdet på at definere udviklings- og forskningsprojekter, der kan give mere viden om, hvorvidt danske børn i dag går rundt med uopdagede synsproblemer, og hvilken udfordringer det kan give dem.

En referencegruppe på 12 fagpersoner har over foråret arbejdet på at definere udviklings- og forskningsprojekter, der kan give mere viden om, hvorvidt danske børn i dag går rundt med uopdagede synsproblemer, og hvilken udfordringer det kan give dem.

En sikker start på læsningen

På Øjenafdelingen på Roskilde Hospital, vil ph.d. Lisbeth Sandfelt og optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte Tubæk undersøge, om alternative screeningsmetoder kan være med til at forhindre at børn starter i skolen med øjenproblemer, der kan give dem udfordringer, når de skal lære at læse. Projektet er netop blevet godkendt af Videnskabsetisk Komite og vil starte med de første pilot-undersøgelser i efteråret 2014.

”Vores projekt har fokus på kvaliteten af synsscreeningen. Vi undersøger om vi kan forbedre den nuværende screening, så vi sikrer at børnenes betingelser for læring er så optimale som muligt, i hvert fald synsmæssigt, når de starter i skolen. Vi inviterer derfor førskolebørn til at deltage dels i en synsscreening, der kommer til at foregå i børnehaverne, dels en øjenundersøgelse på Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus. Øjenundersøgelsen skal give os svar på om screeningsresultaterne er troværdige. Desuden kan vi følge op på de børn, som vi finder ud af har brug for behandling”, fortæller Lisbeth Sandfelt.

Øjenafdelingen, Roskilde Hospital (Foto: Peter Kock Jensen)

Øjenafdelingen, Roskilde Hospital (Foto: Peter Kock Jensen)

Synoptik-Fonden har i den forbindelse været behjælpelig med økonomisk støtte til dels screeningsudstyr og nyt funduskamera og dels til løn til optometristerne, der gennemfører undersøgelserne. Øjenafdelingen på Roskilde Hospital bidrager med lokaler og øvrigt udstyr, der er nødvendigt for at undersøge børnene grundigt.

Synsproblemer i skolen

I Randers vil to lektorer fra Optikerhøjskolen, Ivan Nisted og Marianne Maagaard, samarbejde med ledende overlæge på Øjenafdelingen, Ålborg Universitetshospital, Kirsten Baggesen. Trioen vil forsøge at blive klogere på, hvornår nogle af de synsproblemer, som man i dag ikke undersøger for i den sundhedsundersøgelserne, kan give problemer for børn i folkeskolen. Trioen vil forsøge at blive klogere på, hvornår nogle af de synsproblemer, som man i dag ikke undersøger for i sundhedsundersøgelserne, kan give børn og unge problemer i forbindelse med læsning. Det gælder bl.a. skjult langsynethed og konvergensinsufficiens.

“Vi har tidligere med Synoptik-Fondens støtte kunnet dokumentere, at en betydelig andel af danske skolebørn har uopdaget langsynethed eller konvergensinsufficiens”, fortæller Marianne Maagaard. “Vi er meget glade for, at vi nu, med Synoptik-Fondens støtte, får mulighed for at kunne undersøge, om man med en mindre tilføjelse til de undersøgelser sundhedsplejerskerne allerede foretager, vil kunne opdage disse børn og behandle dem, så de ikke behøver at leve med øjengener, som potentielt kan forstyrre deres skolearbejde.”

Allerede på konferencen 20. november 2013 kunne Marianne Maagaard og Ivan Nisted fortæller om uopdagede synsproblemer – bl.a. langsynet og konvergensinsufficiens – hos skolebørn i Randers. Nu skal de sammen med ledende overlæge på Øjenklinikken, Ålborg Universitetshospital, Kirsten Baggesen, bl.a. undersøge hvordan de problemer opdages tidligere.

Allerede på konferencen 20. november 2013 kunne Marianne Maagaard og Ivan Nisted fortæller om uopdagede synsproblemer – bl.a. langsynet og konvergensinsufficiens – hos skolebørn i Randers. Nu skal de sammen med ledende overlæge på Øjenklinikken, Ålborg Universitetshospital, Kirsten Baggesen, bl.a. undersøge hvordan de problemer opdages tidligere.

Værdifuld viden

Professor i oftalmologi og øjenpatologi, Jan Ulrik Prause, fra Synoptik-Fondens bestyrelse har været med til at sætte Projekt Børn og Unges Syn i søen. Han mener at de to forskningsprojekter kan være med til at skaffe meget værdifuld viden:

”En betragtelig del af danske børn og unge klager over deres syn, og vi ved stadig ikke hvorfor. F.eks ved vi ikke om det, de klager over, er mindre synsnedsættelser, samsynsgener, eller ikke erkendte grader af langsynethed. Vi ved ikke, om der er tale om en reel påvirkning af deres læseevne. Men nu afsøger de to projekter de vigtigste årsager. Ånder alt fred og ro, er vi jo bare glade. Finder vi ud af, at der er reelle problemer, kan vi på sigt forhåbentlig hjælpe nogle børn, hvis synsproblemer i dag smutter igennem netmaskerne, når vi undersøger dem,” forklarer han.

Vil du følge med?

Hvis du mener at dine kollegaer også bør følge med i resultaterne af forsknings- og udviklingsprojekterne i Projekt Børn og Unges syn, så send en mail til thomas@nextwork.as – så sender vi løbende opdateringer cirka en gang i kvartalet.