Banebrydende opdagelser om børn og unges syn

Projekt Børn og Unges Syn peger allerede nu på overraskende nybrud i vores viden om, hvordan børn og unge ser. Det kastede den årlige optikerkonference lys over, da de foreløbige tendenser fra forskningsprojekterne i Roskilde og Randers blev præsenteret.

Der var stor interesse blandt publikum, da sløret blev løftet for de nyeste opdagelser i Synoptik-Fondens ’Projekt Børn og Unges Syn’ på Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference i Århus. Det skete, da optometrist Hanne Weihrauch og lektor fra Optikerhøjskolen, Marianne Maagaard indtog scenen og fremlagde de foreløbige tendenser, som de to forskningsgrupper hver især har fundet frem til.

_mg_6548

Flere langsynede børn end forventet
Hanne Weihrauch, som er en del af arbejdsgruppen med øjenlæge, ph.d. Lisbeth Sandfeld og optometrist Gitte Tubæk, står bag en unik undersøgelse – den eneste af sin slags i nyere tid. De undersøger muligheden for en mere hensigtsmæssig screeningspraksis, så flere børn med synsproblemer kan blive opdaget i tide, inden de sidder på skolebænken med mulige indlæringsvanskeligheder pga. synsproblemer.

I projektgruppen har de nu i alt undersøgt 600 børn ude i børnehaverne og efterfølgende taget imod 446 af dem på øjenafdelingen på Roskilde sygehus. Selvom projektet endnu ikke er afsluttet, kan gruppen allerede nu se flere virkelig interessante tendenser:

”Foreløbigt har det vist sig, at flere børn er langsynede sammenlignet med tidligere studier, og graden af langsynethed er samtidig højere. Og overraskende nok, har vi ikke fundet et eneste nærsynet barn,” fortæller øjenlæge, Ph.d. Lisbeth Sandfeld, som selv sad blandt publikum, mens kollegaen fremlagde om projektet oppe på scenen.

Det øgede fokus på en tidlig opdagelse af synsproblemer er ifølge konferencedeltager og cand. san. i optometri og synsvidenskab, Pernille Mikkelsen af afgørende betydning:

”I praksis ser jeg børn over 10 år, og her er det desværre ikke alle, der er blevet opdaget i tide. Her tænkes især på de hyperope og de amblyope børn. Hvis der bliver foretaget screening af børn i førskolealderen, vil man formentlig kunne afhjælpe en del børn med læsevanskeligheder, hovedpine, trætte øjne og dårlig visus allerede fra skolestart,” udtaler Pernille.

”Hvis ikke man kender det normale, så ved man jo ikke, hvor det afviger”
Ifølge Hanne Weihrauch ligger en stor del af projektets styrke i de store mængder data på normalværdier, som ikke tidligere har været kendt, men som gruppen nu er i gang med at bearbejde:

”Når man skal give et barn briller, så er det rigtig godt at vide, hvilken refraktion, der er normal for alderen. Det glæder vi os til at kunne præsentere. Hvis ikke man kender det normale, så ved man jo ikke, hvornår det afviger” fortæller Hanne.

Hovedpine og træthed forsvinder
Marianne Maagaard var ligeledes på talerstolen og fortalte om sit og Ivan Nisteds projekt. De undersøger, om man med letanvendelige screeningsmetoder kan opdage skjult langsynethed og konvergensinsufficiens ved sundhedsplejerskens undersøgelser i 0. og 6. klasse.

I projektet har de nu undersøgt i alt 2000 børn i Randers Kommune. Af dem er godt 200 blevet henvist til yderligere undersøgelse på Optikerhøjskolen. Og selvom projektet i Randers heller ikke har set sin afslutning endnu, vidner de foreløbige resultater også her om flere interessante tendenser:

”Vi har behandlet rigtig mange børn med god effekt. Deres daglige gener som fx hovedpine og træthed er væk, efter de har fået synstræning eller tildelt briller. I alt har 52 af de børn, vi har undersøgt på Optikerskolen, fået tildelt briller for langsynethed,” fortæller Marianne Maagaard.

Screeningsmetoden er ikke så præcis som håbet
Selvom projektet har afhjulpet synsproblemer hos mange børn, der ellers ville være fløjet under radaren, viser projektet dog også, at der er begrænsninger ved de simple screeningsmetoder, som sundhedsplejerskerne afprøver i forbindelse med projektet:

”Når vi sammenligner resultaterne fra sundhedsplejerskernes screeninger med vores undersøgelser på Optikerhøjskolen, tegner vores foreløbige resultater et billede af, at screeningsmetoderne ikke er helt så præcise som håbet. Ind til videre ser det ud til, at ca. 1/3 af børnene er falsk positive. Og samtidig fanger screeningsmetoderne ikke alle børn med synsproblemer; ca. hvert tiende barn overses,” fortæller Marianne Maagaard.

Store perspektiver
Konferencen sluttede med store perspektiver, som deltagerne kunne tage med sig hjem, for begge talere ramte et ømt punkt hos publikum, hvor blandt andet optometrist Helene Kærgaard sad:

”Jeg synes det er en rigtig god idé at fokusere på screening af børn. Det er vigtigt, at alle børn som måtte have behov for korrektion, synstræning eller klapbehandling får den rette udredning. Den korrekte behandling kan jo have betydning for barnets indlæringsevne, læseevne og ikke mindst barnets fremtidige karrieredrømme”, fortæller hun og fortsætter på vej ud af konferencedøren:

”Det er jo vigtigt, at man tester alle børnene – kigger efter både amblyopi, skelen, konvergens osv. – og ikke kun dem, som man på forhånd har mistanke om, har problemer.”

Vil du følge med i hvad der sker i Projekt Børn og Unges Syn?

Vil du eller dine kollegaer gerne følge med i projekternes resultater, kan I gøre det ved at sende en mail til mads@nextwork.as.